Justering af halsen
Halsen er udsat for et træk fra strengene på mere end 60 kg. Som tiden går vil dette træk forsøge at give halsen en skævhed der accellererer hvis der ikke bliver justeret i tide. På elektriske og western guitarer findes der som regel et stykke gevindstål inde i halsen, der, når det strammes op, tvinger halsen tilbage til en næsten lige indstilling. På tegningen herunder kan du se hvordan du kontrollerer halsen: Trykker du strengen ned på andet og femtende bånd skal der være så meget luft på midten at strengen netop kan klinge. Denne
hals er for buet, og hvis du kigger på langs af halsen kan du se om
den har en jævn bue. Hvis buen er på et kort stykke som på denne hals
kan den næppe rettes op. |
|
|
| Justereskruen
sidder enten under et dæksel ved stemmerne, eller også må halsen af
for at man kan komme til den. Den må så af-og-på nogle gange, for man kan ikke regne med justeringen uden at have det fulde strengetræk. |
| Der
skal oftest bruges en masse kræfter
på at stramme skruen op, og den kan gå over gevind.
Somme tider kan guitaren ikke justeres til en rimelig strengehøjde fordi halsen har en forkert hældning: Stolen kan så ikke justeres højt eller lavt nok. Nogle guitarer har justereskruer, men ellers kan man lægge stumper af barberblade (passe på!) mellem krop og hals til det passer - hvis halsen kan tages af. På en western sidder justereskruen somme tider i lydhullet - men sommetider har hele guitaren givet så meget efter for strengetrækket at det ikke er nok at justere halsen. Er man heldig kan problemet klares ved at slibe af stol og indsats. |