Hvis du har svært ved at stemme din guitar skal du ikke lade dig stoppe af det: Køb en god elektronisk guitartuner, for det er faktisk svært ! - og du kan godt være musikalsk uden at være god til at stemme!

I det følgende er der en del klik-og-lyt, men da lydkort kan være forskellige da prøv først om A440Hz ligner din stemmegaffel. Hvis det ikke virker er det på tide at dobbeltklikke på på menulinien for at finde ud af om wave er slået fra eller skruet ned.

"Rå" stemning

Når man under justering skal "strenge op" en masse gange er det en hjælp at have en anden guitar stående ved siden af til sammenligning ved den "rå" stemning.
Hvis du ikke har sådan en er den her - som wave.
Tonerne på denne side er ment som en vejledning man kan lære at stemme efter. De er upræcise og kan ikke bruges til endelig stemning.

"Rigtig" stemning

Har du mod på at prøve på den "gammeldags" måde med stemmegaffel og ører er herunder to måder:
"Almindelig" er den nemmeste, og "Flageolet" er den mest præcise, og i det virkelige liv blander man ofte de to metoder som man har lyst.
Stemmegaflen kan du høre i guitarforstærkeren hvis du holder den i nærheden af den aktive pickup - det er den ved stolen der er bedst under stemning.

Begge stemninger starter med en flageolet på A-strengen / femte bånd - det er det orange mærke på begge tegninger - og den skal have samme tone som din A440Hz stemmegaffel

En flageolet er en overtone der opstår når man rører strengen let over et bånd og anslår den - se evt. "Stolen"

Som (næsten) altid på nettet har du ikke fået den fulde sandhed: Ovenstående stemning er en tilnærmelse pga. et fænomen der består i at en halv tone ikke er præcis mellem heltonerne.

Niels Sønderskov har bidraget med følgende:

"Den ligesvævende temperatur blev opfundet på Bachs tid og går ud på at foretage en stemning af instrumenter med en matematisk fordeling med lige store spring imellem alle halvtonerne. Den naturlige stemning, som kun duer i en enkelt toneart plus beslægtede især paralleltonearten, var
jo ikke så snedig da musikken udviklede sig og man ønskede at modulere til andre tonearter indenfor samme stykke. Det krævede nemlig at man midt i det hele skulle stemme instrumentet om, hvis der var tale om lut, guitar, cembalo osv. Bachs Das wohltemperierte Klavier er netop en demonstration af mulighederne i den nye teknik på klaver/cembalo.

Problemet er, at de rene kvarter og kvinter ikke passer med den lige fordeling af frekvenserne på de tolv halvtonetrin, og det er netop dem der bruges ved flageoletstemningen, som derfor bliver lidt skæv, hvis man gør det helt rent. Fordelen ved teknikken er, som du ved, at man kan
høre begge toner på samme tid som man skruer på stemmeskruen. Når man stemmer 'almindeligt' skal man jo huske den tone man slipper med venstre mens man skruer. Til gengæld er der altså den her lille fejl, som man må kompensere for ved at give den en lille ekstra tand, så der fornemmes en svag interferens imellem de to frembragte flageoletter.

Så flageoletstemning foretages korrekt med flg.tilføjelse:

E-flageoletten på 5.-strengen skal være en anelse højere end på 6.-strengen osv. Jeg stemmer så i øvrigt den løse 1.-streng efter denne – de skal selvfølgelig være ens – og 2.-strengen løs efter flageolet på 7. bånd 6. streng, som til gengæld skal være en anelse for lav."

Buzz Feiten skriver om fænomenet her.

Skulle du i øvrigt have opdaget at der skulle have stået "Det skulle gerne ende med at de to E-strenge klinger med to oktavers forskel" oppe i stemningsbilledet har du vundet en rundtur på Guitarsiden.